Århus 2004

Startside Op

 

Indholdsfortegnelse
Nyheder / aktuelt
Interesser
Pileflet
Andre Links
Handelspladsen

Natur

Opslagstavlen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her finder du mig:

 

 

bullet

Pilefestival Moesgård 2004

bullet

Konkurrenceudfordring

bullet

Billeder fra mit besøg på Moesgaard Lørdag d. 21.8.2004

bullet

Billeder af den tyske pilefletter Dieter Deringer 

 

 
Pilefestival Moesgård 2004

Foregår ved Moesgård Museum syd for Århus lørdag 21. august og søndag 22. august kl. 10-17.

Dette års Pilefestival har fået temaet:

FLET I BØRNEHØJDE

Vi forestiller os med denne titel, at vi kan vise noget af det man med pil - eller andre flettematerialer - kan lave til og med børn i forskellige aldre.
Midt på plænen vil der være demonstrationer af både udenlandske gæster, men også folk fra egne rækker.
Desuden vil vi prøve at arbejde med hytter med mere både i tør og frisk pil i løbet af festivalen.

Også på aktivitetsområdet, der hvor gæster kan prøve at flette, vil vi arbejde for, at børn kan inddrages og, at der primært laves ting, som er til eller for børn.

Se senere for flere oplysninger om Pilefestival på Moesgård:   se evt. www.pileforeningen.dk  

 

FESTIVAL-KONKURRENCE-UDFORDRING

                                                                                           

til "Flet i Børnehøjde"

Vi planlægger flere aktiviteter på pladsen for børn og alle, der har med børn at gøre. Allerhelst ville vi gerne vise en mangfoldighed af hytter, tunneller, legeredskaber m.m. Men samtidig vil vi også gerne fastholde, at festivalen finder sted på det sædvanlige areal – og det begrænser os selvfølgelig.

I et vist omfang viser vi hytter m.m. i størrelsesforholdet 1:1 (levende og døde), men ikke nok, synes vi.

Derfor vil vi gerne lave en udstilling på selve pladsen af udendørs ting, man kan lave til børn i pil.

Og her er det vi  vil appellere til dig. Vi beder dig alvorligt overveje, om du  kunne lave en ting i ministørrelse – bundmål eller diameter i bunden max 50 cm. En hytte, en tunnel, en labyrint eller…..Hvad du synes kunne være sjovt at lave eller lege med. Eller hvad du og en anden pilefletter synes kunne være sjovt at lave sammen. Det må meget gerne være helt traditionelt, noget vi har set før, men du må også gerne sprælle mere og afprøve pilens muligheder eller opfinde nyt, hvis det er det du har lyst til. Alt er lige velkomment.  Det er vigtigt du ikke er beskeden og synes du ikke kan bidrage. Det kan alle, der har flettet lidt. Og tænk på, at de viste ting gerne må kunne laves af folk, der ikke har flettet før, men får lyst til at prøve.

Det er ikke nogen konkurrence for eliten, hvis en sådan findes. Vi vil gerne vise, hvad man kan med pil eller andet flettemateriale – levende eller dødt. Og vi vil gerne inspirere de besøgende til at lave ting i pil til børn, fordi vi tror, de vil trives med det. Vi ved at folk der ikke fletter, har behov og lyst til at blive inspireret og guidet. Så det er også en mulighed for at vise der er mange pilefolk at kunne få hjælp hos.  

For ikke at gøre arrangementet mere kompliceret end nødvendigt, foreslår vi, at alle medbringer de fremstillede ting, når festivalen åbner kl. 10. Hver ting mærket med navn og adresse. Synligt eller i bunden, som man vil. En person fra planlægningsgruppen vil sørge for opstilling. Tilbagelevering sker, når festivalen er slut.

For sjov foreslår vi, at publikum, hver dag afgør, hvilken kreation, der skal have dagens præmie.

Vi håber I er mange, der vil tage udfordringen op og måske, oven i købet have det sjovt med eksperimentet.

 

 

 

horizontal rule

 

Billeder fra Pilefestival 2004, Moesgaard Århus:

.

horizontal rule

 

horizontal rule

Dieter Deringer på Pilefestival Århus 2004:

.

horizontal rule

Dieter Deringer - Flechtwerk - Körbe und Geflechte

Se også hans hjemmeside på www.flechtwerk-dieter-deringer.de